23948sdkhjf

Ekspertpanel: ESG er blevet et konkurrenceparameter

Det er særligt miljø og klima, som fylder hos de danske virksomheder

Samfundsansvar er blevet afgørende i erhvervslivet. 

Omverdenen forventer nemlig i stigende grad, at virksomheder tager medansvar og understøtter en bæredygtig udvikling i forhold til både klima, miljø og mennesker. 

Det er hovedbudskabet fra Djøfs uafhængige ESG-panel med 51 eksperter, der har taget temperaturen på erhvervslivets udfordringer og muligheder i den bæredygtige omstilling.

- Vores undersøgelse viser, at virksomhederne har øget deres fokus på bæredygtighed over de sidste fem år. Der bruges flere ressourcer på ESG og dagsordenen spiller en større rolle, når strategiske beslutninger skal træffes, udtaler Gry Möger Poulsen, som er forperson for panelet, i en pressemeddelelse fra Djøf. 

Udviklingen i erhvervsliver er ifølge ekspertpanelet særligt drevet politisk regulering og krav fra investorerne. 

Miljø og klima fylder mest

Interessen for ESG er dog ikke ligeligt fordelt ud over alt det begrebet spænder over. 

Ifølge panelet bruger erhvervslivet nemlig i dag flest ressourcer på E’et, miljø og klima. 

- Som formand for de privatansatte medlemmer i Djøf er jeg optaget af S’et og af, hvordan vi sikrer socialt ansvarlige virksomheder og bæredygtige arbejdspladser. Vi skal have S og G med, så virksomhederne tager ansvar for både samfund og medarbejdere. Det bæredygtige og det finansielle aspekt går hånd i hånd og forstærker hinanden, siger Anne Waagstein, formand for Djøf Privat.

 Djøfs uafhængige ESG-panel består af 51 eksperter fra private virksomheder, interesseorganisationer, tænketanke og universiteter. 

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.094